Forsiden  I  Om koret  I  Dirigenten I  Repertoire I  Kalender I  Optagelse I  Bestyrelsen

Referat vedrørende Frederikshavn Bykors koncert- og oplevelsestur til Polen Torsdag d. 2. juli – fredag d. 10. juli 2009.

 Torsdag d. 2. juli 2009.

Dejlig sommermorgen tidspunktet er kl. 6.15 - 2. juli 2009 på Barfredsvej foran Frederikshavn Gymnasium. Bussen pakkes med kulinariske sager, nodestativ og store og små kufferter.

Vi er klar! Præcis kl. 6.30 vinker vi farvel til morgenduelige afskedstagere og ruller ud af Frederikshavn. Vi har en lang dag foran os. Grundet tidspunktet er der noget stille i bussen, idet ikke alle i forvejen havde fået deres morgenlur, men efter at Pawel og Filip, Liselotte og Tom samt ”de 5 fra Fyn” er blevet samlet op i henholdsvis Aalborg, Randers og Kolding, begynder der at ske noget i bussen. Informationer gives, både de behagelige og morsomme, samt dem med løftet pegefinger, Toneterapi udleveres, og vi synger et par sange, så vore NON-singers kan blive klar over, at dette er en ”Kor-bus”. Vi triller over grænsen, holder vores pauser og ankommer til Hotel Belmondo Leipzig i Wiedemar. Middag, op at sove, eller hvad man nu har lyst til, og så til køjs.

 Fredag d. 3. juli 2009.

Afgang fra Wiedemar ca. kl. 7.30. En lang køredag er forude. Dagen går med korprøve nede bag i bussen for hver stemmegruppe. I frokostpausen fortærer vi Anette Dam-Hansens sandwiches, og Gerd hegler os igennem med gymnastik, arme og ben samt kroppen stræk og bøj. Vi synger lidt i bussen, men da vi har haft 4 stemmekorprøver bliver det denne gang kun til et par sange.
 
Filip, Pawel, Inger, Bente og Helle holder brain-storming-møde vedrørende aftenens underholdning (Rosamunde og dragen) i forbindelse med en korfest, som Cantica-koret i Bystra har inviteret til.
Vi bliver inkvarteret på et nedslidt kommunistisk kurhotel ”Hotel Magnus” i Bystra. Hotellet blev førhen brugt til kurophold for Kommunistpartiets spidser.
 
Vi afholdt korprøve med Cantica-koret på ”Jesus bleibet meine Freude”, samt prøve for os selv på vore værker både a capella og sammen med orglet.

Derefter blev vi kørt i et lille ”FUTTOG” gennem byen til vort hotel, hvor der på en lejrbålplads i parken var gjort klar til fest med musik, mad, polske Tyskie øl, sang og optræden, for vores vedkommende med ”Operaen Rosamunde”, hvor Pawel oversatte oplæserens beretning til polsk til stor succes for både polakker og danskere, og hvor Filip viste sit talent for første gang som en helt usædvanlig LYDMAND. Det hele var meget festligt. Vi fik rigtig hygget os med vore værter. Det var en meget fin aften.

Lørdag d. 4. juli 2009.

Denne dag var udflugtsdag. Nogle af os tog sammen med viceborgmester Alexander Adamiec til Auschwitz, hvor vi fik en meget fin guidet rundtur med uvurderlig hjælp af Pawel, som i vore høreteleforner oversatte guiden fra polsk til dansk. Stor tak til Pawel. Det er jo nok unødvendigt at fortælle, at rundvisningen gjorde et stort indtryk på os, tænk at dette kunne ske. Bykoret stillede op foran et mindesmærke og sang ”Fred hviler over land og by”. Det var stærkt rent følelsesmæssigt! Vi besøgte også Birkenau, hvor vi fik et meget realistisk indtryk af, hvorledes livet havde været i barakkerne for fangerne, og hvorledes de sanitære forhold havde været, føj!

Om eftermiddagen tog Hr. Adamiec os med til Zywiec, et stort bryggeri med tilhørende museum.
Både Pawel og Filip hjalp med oversættelsen. Vi fik efter den meget flotte og interessante rundtur et stort glas øl og et designet ølglas fra stedet med som souvenir.

Vi stillede op til korprøve foran Bystra Krakowska Kirke kl. 18.15. Det viste sig, at der var messe i forbindelse med koncerten, så vi startede opvarmning og gennemsyngning på en ydmyg parkeringsplads (i udkanten) med skraldebøtter og nogle forbløffede beboere i det nærliggende hus.

Da vi efter korprøven ”i det fri” kom tilbage til kirken var aftenens program begyndt med orgel- og obokoncert med 2 dygtige musiker, - organist Ewa Bak og oboist Jacek Kubik.

Vi ventede stående, til det blev vores tur. Det blev en vellykket koncertaften med fyldte publikumspladser. Det var en dejlig oplevelse at synge med Bystra-koret. Efter koncerten blev vore ”honoratiores” inviteret til at spise hos kirkens præst.
Vi andre menige sangere gik med vore værter til sangfestivalpladsen, hvor vore korværter trakterede os med ”polsk mad”. Det var en sammenkogt ret med hakkede blodpølse og masser af søde kager. Filip sørgede for, at vi fik noget at drikke, f.eks. øl med frugtsaft ( meget interessant smag). Det var flot af vore korvenner at sørge for at lave mad til os 2 dage i træk. TAK FOR DET. Efterhånden som de danske korsangere og non-singers blev trætte, blev de transporteret til hotellet i Bystra brandvæsenets minibus (forhenværende politibil). En flot gestus af viceborgmester Adamiec! Tak for Det!

Søndag d. 5. juli 2009.

Vi sagde farvel til vore værter. En bas-sanger fra Bystra koret, der spillede (jeg tror nok kongen i ROSAMUNDE), var mødt op og fotograferede os og hjalp Rosamunde (Gerd) med hendes bagage.

Vi kom som sædvanlig noget senere af sted mod Krakow og Wieliczka-saltminen end planlagt (hvad kan det dog skyldes!!) Så vores ankomst til saltminen Wieliezka, som skulle have været kl. 10.00 blev ca. kl. 11.30. Det kostede bøde. Hele vores ankomst og afgang kostede den meget søde og kompetente guide, - bortset fra at hun snakkede så utroligt hurtigt engelsk, en halv dagløn, så det er helt i orden, at vi betalte en bøde for vort smøleri. Vi oplevede i øvrigt, at alle porte åbnedes for os, når vi sang koret till lejligheden nye slagsang – Digidigidigi. Eller var det tilfældigt!

Rundvisningen i Wieliezka-minen var en stor oplevelse. Minearbejderne levede ligesom andre arbejdere i middelalderens Europa og på vor tid, mange steder i verden en kummerlig tilværelse. Trods det, var der nogle af minearbejderne, der havde så stort et overskud eller kunstnerisk sans, at de i deres fritid udarbejdede det ene kunstværk efter det andet i saltsten nede i de dybe mine gange. Det var betagende. Det var uovertruffet. Der er en god grund til at Lech Walesa 1994 har udråbt minerne til Historisk mindesmærke, og at minen og museet i 1978 blev opført på UNESCO’s liste over verdens kultur- og naturarv. Det var en lidt underlig, men dejlig følelse, at sidde i cafeteriet i undergrunden og mæske sig mig frokost og øl ovenpå disse begivenheder, Men vi vendte tilbage til overfladen i god ro og orden med elevator.

Derefter kørte vi i god tid ind til Krakow, blev installeret efter vore forestillinger efter de sidste indkvarteringsbegivenheder på et luksushotel, hvor vi havde tid til at vaske hår, og spise en dejlig middag, startende med vin og champagnepropskud, skudt af Jakob Kursch. Derefter gik vi i små grupper over til Stare Miasto (Den gamle Bydel).Vi hørte trompetisten spille sit ”waterloo”. Nogle af os mødtes på en fortovsrestaurant, bare fordi vi kom forbi, og vi hyggede os med kaffe, kage, is og øl.

Derefter GOD NAT!

 Mandag d. 6. Juli.

Bussen holder fridag!!!

Hvad nu!!

Formand Ole har hyret en turguide til en gåtur igennem Stare Miasto inklusiv kongeborgen og domkirken i Wavel afsluttende med et besøg i Sct. Mariakirken. Det var en meget fin oplevelse.

Vi oplevede sagnet om dragen i Wavel, vi så domkirken på Wavel og fik den beskrevet. Vi så hvor Pave Johannes d. 2. læste teologi (vi var dagen før kommet igennem hans barndomslandsby, hvor han var blevet født), hvor han var præst, hvor han havde sovet, når han var i Krakow o.s.v. På vestsiden af parken, der omgiver Stare Miasto var der en plakatbilledserie, om den gamle paves pilgrimsrejser overalt i verden, lige fra han begyndte som pave, til han døde. Vi sluttede den guidede bytur af i Sct. Mariakirken, hvor vi fik en nøje beskrivelse af kirken. Den er virkelig imponerende og smuk.

Om aftenen var der nogle, der gik ud at spise, efterfølgende gik nogle til Vivaldi-koncert: De 4 årstider og Bach: Jesus bleibet meine Freude og som ekstra nummer Mozarts Air.
Andre tog ud og hørte en fin Chopin klaverkoncert.

Tirsdag d. 7. juli!

Den dag blev skeen lagt i en anden hånd. Vi skulle køre langt. Vi skulle via Warszawa til Pelplin, der ligger i nærheden af Gdansk. Så ingen slinger i valsen. Bussen skulle pakkes, inden der var morgenmad. Alle levede op til forventningerne, og vi kom af sted med kun få minutters forsinkelse..

Undervejs sang vi. Vi havde en meget morsom leg arrangeret af Bente, som kunne løses både inde i bussen, og som også krævede udendørs aktivitet i pauserne. Vi havde gættekonkurrence. Vi lavede ligeledes gymnastiske øvelser under ledelse af Gerd. Vi var på stroppetur i Warszawa, hvor vi skulle løbe flere kilometer, for at spise på slotspladsen i den gamle bydel, vi fik absolut ikke tid til at se bydelen, idet vi skulle møde præcis ved bussen, for at komme videre af sted mod det nordlige Polen. På vej mod Pelplin så vi flere storke og storkereder med næsten flyvefærdige unger.

Vel ankommet til Pelplin præsteseminarium, modtog vores kære Pawel en skideballe, fordi han var tolk, og i den egenskab måtte oplyse, at ikke alle havde taget håndklæder med. Stakkels Pawel. Der ser du, hvad man gør ved budbringeren!!!. Vi blev installeret meget primitivt, men interessant på øverste etage. Jeg tror ikke, at de var vant til kvinder på dette præsteseminarium. Der var ikke adskillelse til sanitære forhold som ”for damer” og ”for herrer”. Det gav nogle interessante og morsomme sammenstød undervejs. Efter kold klosteraftensmad (tomaterne var super) gik vi i seng på klostermanér!

Onsdag d. 8. juli!

LAD DET ØSE , LAD PØSE, LAD DET REGNE, LI SÅ MEGET, SOM DET VIL! Efter en lille uge med sol og omkring 30 graders varme, var vi nu kommet til Østersøområdet. Det regnede!

Vores korleder Rikke og organister Thomas, Liselotte og nodevender Tom havde øvet sig i kirken lige til klokken 2 om natten. Men friske som de var, mødte de op, for at tage turen til Gdansk, selv om det regnede.

Vi så Gdansk, en flot by, vi så en imponerende Mariakirke. Vi så Mariacka gaden med alle ravboderne, og få af os så Sct. Birgittakirken med det imponerende moderne alter med en ravskulptur som lyser som guld. Efter hjemkomst har referanten været sammen med en ekspert i Østersøområdets kirker. Han er arkæolog og fortalte mig, at den mest imponerende og flotte altertavle i hele østersøområdet står i Sct. Birgitta-kirken i Gdansk, så jeg var glad for, at vi oplevede den. Den lå kun 5 min. gang fra Mariakirken. Efter oplevelser og indkøb kørte vi tilbage til Pelplin, hvor vi klædte om og forberedte os på aftenens koncert. Spiste klostermad (tomaterne var gode) og varmede op i auditoriet. Vi fik også lejlighed til at høre nogle brudstykker musik på klaver, udført af Filip. På vej til omklædning og opvarmning faldt han over et klaver. Det var svært at løsrive sig. Men klostermad, opvarmning og koncert!!! Vi skal nok!!!

Koncerten var en stor oplevelse for os. Sikken en akustik. At synge dér var hele turen værd. Og så mange mennesker, der havde fundet ud til en ”klosterkirke, så stor som en domkirke” i en lille landsby. Af tidligere nævnte arkæolog fik jeg efterfølgende at vide, at det er en af de flotteste og mest interessante kirker i Østersøområdet. Det er måske på sin plads at nævne at den omtalte arkæolog også står for nedrivningen af Mårup Kirke.

Før koncerten var Liselotte gået i aktivitet. Hvad skal vi bagefter? spurgte hun. Og så måtte vi i arbejdstøjet, - hurtigt fik vi auditoriet til at lige en festsal og fik banket en masse forskellige rester samt nyindkøbt slik og chokolade skrabet sammen til et lille festmåltid.Vi fik en MEGAFEST after the koncert. Der blev holdt taler, der blev sagt tak i øst og i vest og der blev sunget, Men sidst men ikke mindst fik vi en fornem klaverkoncert af Filip Michalak. Han spillede bl.a. Beethoven og Chopin.. Han afsluttede aftenen på værdig, fornem og strålende vis. Han skal deltage i et kommende TV-program ”Spil for livet” i september. Jeg glæder mig til at følge hans karriere. Den unge mand er i dette herrens år 2009 fyldt 15 år.

Torsdag d. 9. juli.

Vi følger programmet fra Krakow. Op af sengen osv., pakke kuffert, ned i bussen med kufferter, ind til morgenmand, smøre madpakker og så af sted.

Det lykkedes næsten at holde tidsplanen! Vi blev bedre og bedre. Dog havde vi en lille sorg! Vi skulle sige farvel til Pawel og Filip. De blev sat af i en lille stationsby på et hjørne, hvor der vist nok var en jernbanestation som kunne transportere dem til deres morfar og mormor, inden de mandag den 13. juli skulle på ferie på Rhodos. Det var lidt underligt, da de pludselig stod uden for bussen, og skulle klare sig selv. Vi følte os lidt fortabte, for hvordan skulle vi klare os uden dem? De sendte sms´ere til os, om hvor de var, og hvad de nu ville gøre, og senere at de nu var hos mormor og morfar. Dejligt at vide at de kom godt frem.

Vi fortsatte mod Berlin efter vore sædvanlige pauser med gymnastik både fra Gerd og minsandten nu også fra Liselotte. Snart var vi i Berlins forstæder, - kørte videre af Frankfurter Str. og ud i Karls Marx Str. Helle startede en rundvisning suppleret af chauffør Henrik og formand Ole. Men en ting måtte de kloge hoveder give op for.

Helle hat immer recht!! Den berømte graffitti på resterne af Berlinmuren i Mühlenstr. kaldet dødskysset forestiller kysset mellem Mikhail Gorbartjov og Honecker d. 7. oktober 1989.

Ellers kørte vi en rundtur langs Unter den Linden, omkring Brandenbruger Tor, ind i Vestberlin, hvor Helle fik placeret Sowjetisches Ehrensmal noget forkert. (Helle hat nicht immer recht!). Vi ankom til vores skyskraberhotel ”PARK INN”, og efter visse forvirringer med kort, der ikke duede, mødtes vi i restauranten til alle tiders aftensmad. Vi måtte udsætte aftenturen til Kolwitz Platz, ca 30 minutter, - så god var middagen. De fleste af os tog derud med taxa, nogle så omgivelserne, nogle slappede af på en fortovscafé, andre kom til. Vi hyggede os og slappede af.  Herefter delte vi os igen, alt afhængig af temperament og førlighed. De friske fik set Hackescher Höfen og sluttede af på en Bierstube på Hackescher Markt. De mest vidtløftige endte i en åben hatteforretning kl. 23.30  på Alexanderplatz. Og dér fik den hele hattearmen. Alt i alt en god sidste aften, - nogle meget pyntet – endda med en fjer i hatten.

Fredag d. 10. juli.

Sidste dag. Morgenmad, vi var på stikkerne, men da vi skulle pakke bussen og alle var parate, var der også andre busser, der skulle af sted, og det gav elevatorkaos med kufferterne fra 37. etage og ned efter. Men vi kom af sted fra Berlin med ca. 20 min. forsinkelse. Nu skulle vi hjem. Vi var mætte af indtryk og trætte efter et hårdt program, der igennem en uge gav opgaver og fornøjelser på fuld tid. Vi skulle lige igennem endnu en quiz fra Else. Den var ligesom de andre også oplysende og morsom, og selvfølgelig fik vi sunget. Vi kom til Neumünster uden problemer, hvor der stod en fin 2-retters menu klar til os med hurtig betjening. De kendte deres kunder. Otto Duborg blev overstået på ½ time og så af sted til Kolding. Hulk, hulk, ”Må din vej gå dig i møde” til vore fynske non-singers, hvor var de dejlige at have med. Derefter ”Goodbye Sweetheart” i Randers Liselotte og Tom. Vi håber meget snart at få glæde af jer igen. Og så HJEM til Frederikshavn. Store Knus, omfavnelser både til både familie og venner, der ventede på Frederikshavns Gymnasium og kormedlemmerne imellem.

Vi har haft en dejlig og oplevelsesrig KORTUR.

Mange hilsener fra referenten

Helle Frydkjær.